Toronado 1966
Artikel af Civilingeniør John Genart
Den amerikanerbil, som jeg kørte rundt i på Kreta i 1979, er en Oldsmobile fra 1966 og modellens navn er Toronado.
Det er en fantastisk bil. Det er noget, der vil noget - en rigtig potensforlænger og et flot design.
Det var et fantastisk køretøj. Kæmpe motor, kæmpe stort skrog, Lædersæder, tung, stor og benzinslugende. Bare dørerne var som bankboksedører, over en meter lange og tonstunge. Og, så var der jo også lyden.... som en to-motorers bombemaskine fra Den Anden Verdenskrig - WWWWwwwrrrooommmmMMMMMMM.
Med en 385-hk 7-liters otte-cylindret motor under kølerhjelmen i et 2,5 tons tungt dyr af en bil næsten seks meter lang og med forhjulstræk kunne Oldsmobile Toronado nå en tophastighed på over 215 km/t. Og, den bil fik jeg bare sådan lige lov til at køre rundt i uden at skulle betale for benzinen.
Jeg tror, at ejeren, den udstationerede amerikanske flyveofficer på Kreta, havde et godt øje til mig. Eller også, så kedede han sig bare. Han var i hvert fald fast kunde nede på den faschionable fiskerestaurant, som vi leverede fiskene til.
Se flere billeder af bilen her:
Introduktionen af Oldsmobile Toronado i 1966 var en sensation. Det var den første amerikanske bil, som tilbød forhjulstræk.
Stilen og designet var noget af det mest slående, som kom ud af Detroit i 1960'erne. Denne "gentlemans muskelbil 'var enestående og optog de automobile medier. Bilen blev i USA kåret som årets bil og blev i Europa kåret som nr. tre på listen.
Toronado'en overskyggede enhver anden bil fra bl.a. General Motors, Ford, Chrysler og AMC i 1966.
I 1967 var begejstringen ovre, da Cadillac fremkom med den stilfulde FWD Eldorado og GM tilbød Chevrolet SS Camaro og Pontiac Firebird. Det lykkedes aldrig for Toronado at generobre den offentlige opmærksomhed - heller ikke med de efterfølgende generationer af Toronado fra Oldsmobile.
Jeg har dog følgende personlige kommentarer til disse tre biler: Eldoradoen var en flot bil, som henvendte sig til den mere satte, distingverede, velhavende og pensionistagtige bruger. Det var ikke en bil, som apellerede til ungdommen.
Med Toronado, så havde du haft en bil, som både appellerede til den distingverede, velhavende og ungdommelige bruger.
Med de nye muskelbiler, som fx. Camaro og Firebird, så havde du kun - efter min mening - nogle drengerøvsbiler - uden klasse, og som kun henvendte sig til den mere løsslupne ungdom. Nemlig, den del af ungdommen, som havde råd, men som manglede klasse.
Men, der er mange der mener, at Toronado først rigtig blev overhalet, da GM kom med deres nye version af Chevrolet Corvette Stingray i 1969:
Det var i hvert fald en dyr muskelbil, som henvendte sig til den mere velhavende del af den del af samfundet, som havde klasse. Som et lille kuriøsum, så kan jeg nævne, at denne bilmodel bl.a. blev meget populær blandt austronauterne hos NASA I slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne.
Det er dog ikke en model, som nogensinde har appelleret til mig fordi, at den savner de stilfulde rene linier. Det kan til tider være flot med svungne ugeometriske former, men jeg savner de stilrene lige linier, som altid vil vinde i det lange løb.
Efter min mening, så var det først, da Ford i 1971 fremkom med deres noget billigere Mustang Mach 1, at Toronadoen blev endeligt truet.
Men, Ford Mustang Mach 1 er også en - efter min mening - relativ god efterligning af en Toronado. Ford Mustang Mach 1 fra 1971 blev præsenteret i James Bond filmen, Diamonds Are Forever fra 1971. Denne bil havde en 5.8 Liters Cleveland V8 motor med 285 hk. Jeg kan huske, at jeg var ret vild med denne bil efter, at have set James-Bond-filmen - men alligevel, så kunne jeg da stadigvæk godt huske Toronadoen.
Med kærlig hilsen,
John Genart