Min Fader og Jeg på tur i Det Tyske Europa

Historiebeskrivelse af Civilingeniør John Genart

Det var i sommeren 1962, hvor jeg dengang kun var 7 år gammel. Turen skete i min faders ombyggede VW-rugbrød - indrettet som en campingvogn.

På billedet ovenfor fra 1962 ses til venstre vores "Kleinbus", og det er min fader, som sidder på stensætningen. Vi er i Tyrol nær Salzburg.

Hvis du er interesseret i at læse mere om folkevognens historie og folkevognsrugbrøddet, så er du velkommen her:

http://www.genart.eu/wunder/volkswagen/volkswagen.html

Turen gik dengang til spændende steder i Vesttyskland, Østrig, Schweiz og Italien.

Min moder var ikke med på denne tur tilbage i 1962 fordi, at hun skulle passe min lillesøster, som kun var få måneder gammel, og derfor for ung til en sådan tur. Desuden, så havde min moder allerede været på en lignende tur, da hun i 1954 - umiddelbart efter, at hun havde taget kørekort til motorcykel på min faders køreskole - var taget alene på en scooter-rejse til Wien i Østrig.

Hvad hun skulle der, og hvem hun skulle møde, er mig dog aldrig blevet åbenbaret. Men, hun havde på denne rejse fået foræret et splinter nyt og ultra moderne tysk Voightländer Vito II fotografiapparat i gave.

Dette fantastiske kamera fik jeg allerede af hende i 1962. Jeg var dog dengang for ung til selv at betjene apparatet, så det var min fader, som betjente det i starten og siden gav mig en grundig oplæring i betjeningen af det. Jeg har siden da taget fine billeder med dette apparat rundt i det meste af verden helt frem til 1992, hvor det gik i stykker pga. ælde.

De fleste billeder i denne og andre rejsebeskrivelse er taget med dette apparat og senere scannet ind.

På turen sammen med min fader i 1962 skulle vi bl.a. besøge nogle tidligere tyske officerer i Sydtyskland, som min fader stadigvæk havde kontakt med.

Dette besøg vil jeg godt beskrive, som et kuriosum, fordi det var et fantastiskt besøg, og tyskerne var meget glade for mig, og ydede mig total opmærksomhed. De tog mig bl.a. med til et dejligt udendørs svømmebad, hvor jeg fik lov til at vise dem, hvor dygtig jeg var til at svømme og springe ud fra vipperne, og de svømmede sammen med mig.

En sen aften, hvor mørket var faldet på, så tog de os med ud til kanten af en stor smuk bjergsø med en flot middelalderborg bygget på en ø midt ude i søen. Her fik min fader lov til at skyde med lyssporsprojektiler ud over søen. Det var et smukt syn. Af en eller anden årsag, så havde disse mænd militære våben til rådighed - herunder en P08 (Lugerpistol), en P38 (Waltherpistol), et let maskingevær MG42 (Spandau) samt en signalpistol.

Det havde været en helt fantastisk tur sammen med min fader, og den tur ville jeg godt genopleve.

Man kan undre sig over, at en fader tager sin kun syv år gamle søn med til et sådant møde, men der er en årsag. Den kan du læse mere om her:

www.genart.eu/military/fader/fader.html

Med venlig hilsen,
John Genart