Odessa

(Organization Der Ehemaligen SS-Angehörigen)

Organisationen blev oprettet i slutningen af krigen af SS-officerer. Det var en vel-finansieret og velorganiseret organisation med det udtrykkelige formål at hjælpe flygtende nazister med at undgå retsforfølgelse.

USA's finansminister, Henry Morgenthau, fremlagde allerede før krigens afslutning en plan for forhindring af Tysklands fremtidige mulighed for at komme sig. Ifølge planen, så skulle al tysk industri minutiøst destrueres, og landet omlægges til et overvåget landbrugssamfund. De store krigsforbrydere skulle henrettes uden rettergang, og de mindre forbrydere skulle sendes i arbejdslejre i de lande, hvor de havde begået deres forbrydelser. Planen fik imidlertid tyskerne til at kæmpe hårdere end nogensinde før i krigens sidste måneder og samtidigt arbejde på at få bragt truede nazister i sikkerhed.

Organisationen benyttede flugtveje for nazister til at flygte ud af Tyskland. Den vigtigste rute var fra den lille bayerske by Memmingen i Tyskland til Innsbruck i Østrig. Derfra var det muligt at krydse grænsen til Italien over Brenner-passet. Ruten betegnedes B-B-ruten, og den gik helt fra Bremen i Tyskland til den italienske havn Bari, hvorfra de flygtende kunne sejle til et hvilket som helst land i verden.

De flygtende nazister havde ingen vanskeligheder med at skaffe sig falske identitetspapirer og havde nok penge til rådighed for at kunne etablere et komfortabelt liv i nye omgivelser.

I 1944 stod det klart, at krigslykken var tabt for Nazi-Tyskland. Mange tyskere begyndte at forudse nederlaget og forberedte sig derfor til en sådan situation. Den 10. august 1944 blev et hemmeligt møde med deltagelse af de mest inflydelsesrige tyske industrifolk og bankfolk afholdt på Maison Rouge Hotel i Strasbourg for at udtænke en plan for at kunne garantere en sikker fremtid for nazisterne. Blandt deltagerne var bl.a. kulleverandøren Emil Kirdorf, Georg von Schnitzler fra IG Farben, Gustav Krupp von Bohlen, stålmagnat, Fritz Thyssen og bankmand Kurt von Schröder.

Nazisterne vidste, at Tysklands aktiver ville falde i hænderne på den hastigt nærmende fjende, hvis ikke værdierne blev borttransporteret og gemt. Nationens rigdom, hvoraf meget af det var erhvervet gennem udplyndring af de lande, som tidligere havde været besat af Tyskland. Værdierne, herunder guld, ædelstene og kunstværker skulle gemmes, så de efterfølgende ville kunne bruges til finansieringen af en fremtidig bevægelse til genoplivning af nazipartiet og opbyggelsen at et nyt Reich. Førende nazistiske embedsmænd frygtede også hævn fra de allierede. De besluttede derfor at søge fristeder uden for Tyskland, og uden for rækkevidden af de allieredes domstole.

En anden af Tysklands værdier var den tekniske viden, som de nazistiske industrifolk, teknikere og forskere besad. Det var vigtigt for Tysklands fremtid at skjule de tekniske tegninger og sørge for, at folkene, som besad denne viden, ikke blev pågrebet af de allierede.

Partiledelsen var opmærksom på, at efter Tysklands nederlag, ville nogle af tysklands mest kendte ledere risikere at skulle stå til regnskab i en allieret domstol anklaget for krigsforbrydelser. Det skulle også sikres, at selv mindre prominente partilederne som "tekniske eksperter" i forskellige tyske virksomheder skulle sikres, så tysklands tekniske viden ville forblive på tyske hænder. Partiet lånte store formuer til flygtede erhvervsfolk, så de havde midler til at kunne oprette en hemmelig efterkrigs-organisation i udlandet.

Resultatet af mødet i Strasbourg, var tilblivelsen af "Organization Der Ehemaligen SS-Angehörigen" (Organisation af tidligere SS-medlemmer) - bedre kendt som Odessa.

Organisationen blev oprettet efter, at mange nazister allerede var blevet fængslet af de allierede. Organisationen arbejdede på at hjælpe de tilfangetagne nazister med bistand til retssagerne og egentlig assistance ved flugtforsøg fra fængslerne.

Det var et stort og pålideligt netværk gearet til at nå sine mål, og hurtigt blev operationerne udført. Ruter blev kortlagt, og kontakter blev etableret. Indflydelsesrige nazister forsvandt da de i al hemmelighed blev smuglet ud af Tyskland og blev assisteret i at starte et nyt liv under falske navne i udlandet. I slutningen af krigen, var der kun en håndfuld af højtstående nazistiske embedsmænd tilbage i Tyskland. Mange, hvoraf nogle var skyldige i krigsforbrydelser, undslap retsforfølgelsen ved hjælp fra Odessa.

Nogle krigsforbrydere forblev dog i Tyskland, hvor de gik under jorden ved at skjule sig under nye identiteter. Andre lykkedes det at få sig smuglet ud af Tyskland og til friheden under det kaos, der herskede under slutningen af kampene.

Et hemmeligt netværk kaldet "Die Spinne" (The Spider) leverede falske papirer og pas, havde sikre skjulesteder, og kontakter, der kunne smugle nazister fra Tyskland til Schweiz igennem de FN-patruljerede schweiziske grænser i bjergene. Når tyskerne var kommet ind i Schweiz, så transporterede man dem hurtigt til Italien via det, som blev kendt som "Das Kloster Rute". Det var Romersk-katolske præster, især Franciskanerne, som hjalp Odessa med at flytte flygtningene fra det ene kloster til det næste, indtil de sikkert nåede i beskyttelse i Vatikanet i Rom. I Rom lå også klosteret "Franciscan kloster Via Sicilia", som næsten fungerede som en transit station for nazister, som derfra havde let ved at sprede sig over hele kloden.

Nogle lande havde ikke kendskab til deres nye indvandrernes fortid, men mange lande havde det, men valgte at se den anden vej. Andre lande, herunder USA, modtog med glæde mange nazister, fordi USA således kunne udnytte den tekniske viden, som mange nazister besad. Fascistiske lande, såsom Spanien under Franco, såvel som de diktatoriske lande i Sydamerika, blev typiske tilflugtssteder for nazisterne.
Etableringen af staten Israel efter den Anden Verdenskrig fik nogle arabiske nationer til at tage imod nazisterne, der delte deres had til jøderne, i håb om, at nazisterne fx ville bruge deres experise til at hjælpe araberne med at udvikle raketter og andre avancerede våben, som kunne bruges i krigen mod den nye jødiske stat Israel, som blev etableret i 1948.

Adolf Eichmann, som var en af arkitekterne bag den nazistiske jødeudryddelsesplan var en af de mest berygtede af nazisterne, som det lykkedes ved hjælp af Odessa at flygte ud af Tyskland. Eichmann levede et godt liv i skjul i Argentina. Men, til sidst blev han opsporet af israelske efterretningsagenter og bragt tilbage til Israel for at stå anklaget for sine forbrydelser mod det jødiske folk. Eichmann blev dømt til døden.