Dykket - Fanget i Dybet
Anmeldelse af den norske spillefilm fra 1989 "Dykket - Fanget I Dypet!" af Instruktøren Tristan De Vere Cole.
Anmeldelsen er udført af Civilingeniør John Genart
Dato for anmeldelse: 2011-05-03
John Genart:
Endelig er den norske film "Dykket - Fanget i Dybet" udkommet på DVD (Norsk udgave) frem for kun på VHS. Den handler om en hændelse, som skete på min arbejdsplads i Norge. Jeg ser både tidligere arbejdskolleger, min arbejdsplads på land (hovedkontoret i Haugesund) og det dykkerskib, som jeg selv var på.
Peter Madsen:
Det lyder spændende, og jeg ville godt se filmen, men den er åbenbart udsolgt for tiden. Hvad var det for et dykkerskib, og hvad lavede du?
John Genart:
Dykkerskibet hed Seaway Condor, og er vel nok verdens mest berømte dykkerskib, da det har opereret over det meste af verden og været ombygget til specielle operationer et utal af gange.
Ovenfor er et billede af dykkerskibet Seaway Condor, som det så ud, da jeg gjorde tjeneste ombord på skibet i begyndelserne af 1990'erne.
Peter Madsen:
- og hvad lavede du så?
John Genart:
Jeg var Senior Inspection Engineer. Dvs. jeg havde to inspektionsingeniører under mig - en på dagholdet og en på natholdet, og jeg kunne dykke med offshore-dykkerne ned, når der var særligt kritiske ting, der skulle tilses.
Peter Madsen:
Er du med i filmen?
John Genart:
Desværre ikke. På tidspunktet for optagelserne gjorde jeg tjeneste som inspektionsingeniør på dykkerskibet Maersk Defender for Maersk Olie og Gas på Dansk sektor. Jeg skal senere fortælle dig om de tilsvarende spændende episoder, som jeg oplevede på Maersk Defender...
Ovenfor er et billede af dykkerskibet Maersk Defender, som jeg gjorde tjeneste på, mens jeg var ansat som inspektionsinspektionsingeniør hos Mærsk Olie og Gas A/S.
Jeg kom først om bord på Seaway Condor i Norge efter optagelserne, men bl.a. den lettere forvirrede operatør i dykkerkontrolrummet, John Stoudt, som ses i filmen, blev en af mine nærmeste arbejdskolleger på projekterne i Nordsøen.
John Genart:
Jeg har for øvrigt fundet to brudstykker af filmen på Youtube, som du kan fornøje dig med, mens du venter på at modtage DVD'en med posten:
http://www.youtube.com/watch?v=NwKT4D1NoYg
http://www.youtube.com/watch?v=Bm2Kr02uoXs&feature=related
Peter Madsen:
Hold da op. Jeg har set de to brudstykker af filmen, og vi taler jo slet ikke om nogen amatørfilm. Gad vide, hvorfor denne film ikke er blevet fremhævet på den offentlige scene??? Nu glæder jeg mig bare til at modtage DVD'en. :-D
John Genart:
Nej, det er bestemt ikke nogen amatørfilm. Den er særdeles virkelighedstro, og præcis sådan, som jeg selv oplevede miljøet. Det er en ærlig og hæderlig beretning uden omsvøb. Den er samtidig konstruktiv, for den viser præcist, hvor problemerne findes eller rettere fandtes, for der er skete meget inden for sikkerhedsforbedringerne efterfølgende. Det var netop Jacob Stolt-Nielsen, som i samarbejde med det franske Comex skabte verdens største undervandsentreprenørfirma i disse år, og som var med til at sætte Norge på verdenskortet, som den mest ydedygtige og ansvarlige offshore-nation.
John Genart:
Ja, så modtog jeg selv DVD-udgaven af den norske film "Dykket" med posten og fik den set her til aften. Sidste gang jeg så den var i 1996, hvor man kunne leje den i VHS-version på biblioteket i Haugesund.
Peter Madsen:
Glæder mig, og jeg ser stadigvæk frem med spænding til at modtage filmen med posten. Den ser ud til at være ufattelig svær at finde. Hvorfor det? Du skylder mig stadigvæk svar på, hvorfor denne garanteret meget dyre film at fremstille ikke er til at finde på hylderne. Var den en fiasko på markedet?
John Genart:
Ja, jeg har også selv tænkt på, hvorfor denne film ikke er blevet spredt til masserne, og ved nærmere eftertanke, så tror jeg, at jeg har svaret. Jeg tror, at det er med vilje, og jeg tror slet ikke, at man har gjort traditionel kassetænkning her. Der er umiddelbart to målgrupper:
Filmen er fremstillet af og til dykkerbranchens folk og deres familier, og den er finansieret af Jacob Stolt-Nielsen (Stolt Tankers). Så kan man selvfølgelig spørge sig selv, hvorfor Jacob ødslede så mange millioner væk til ære for sine dykkere - specielt, når filmen netop viser, hvor risikofyldt offshore-dykning er. Jo, ser du, timingen for udgivelsen er helt rigtig. I 1960'erne, 1970'erne og lidt ind i 1980'erne ekspanderede offshore dykkerbranchen vildt. Man startede med simple scuba-dykkere og efterhånden, som man skulle dykke dybere og dybere i takt med verdens behov for at fravriste Jorden dens olie og gas ressourcer, så blev dykningen mere og mere teknisk og farlig. Offshore dykkerne gik ind i habitat under tryk en måned ad gangen og fik en bonus cheque på 200.000 kr. hver gang de gjorde det. Det var gyldne tider for dykkerne. Der var ingen nævneværdig lovgivning på området, og lægevidenskaben var langt bagefter i forståelsen af, hvad der sker med mennesket, når man kommer ud til grænsen for, hvad mennesket kan tåle. Antallet af dødsulykker og skader bare steg og steg. I 1981 døde således hver 10'ende offshore-dykker. Hvis Jacob havde 800 dykkere i sin fold, så døde altså 80 af dem på jobbet. Det var for mange og ikke noget, som kunne retfærdiggøres. Nu skred myndighederne ind, og i løbet af 1980'erne kom der både lovgivning og forskning på området. Fx. blev der i begyndelsen af 1990'erne indført en maksimal dykkedybde på 250 meter for offshore-dykkere, hvor der tidligere havde været eksempler på dykkere, der havde været helt nede på 450 meter. Dette førte til en kraftig begrænsning i udbygningen af offshore-felterne. Jacob så dette og erkendte, at vi havde nået grænsen for, hvad man kunne bruge dykkere til. Skulle man dybere, så måtte man nødvendigvis erstatte dykkere med robotter. Derfor investerede Jacob milliarder i udviklingen af undervandsrobotter i begyndelsen af 1990'erne. Dette skete i Haugesund, og jeg var med til det. Pengene skal jo tjenes et sted, og de kan kun komme fra Olie-selskaberne, som ønsker undervandsoperationerne udført så billigt som muligt.
Det var nødvendigt at overbevise operatørerne i branchen om, at skulle man dybere, så kunne man ikke blot bruge billige dykkere, som køb og smid væk produkter, men måtte nødvendigvis betale for den nye og kostbare robotteknologi. Her spiller filmen en rolle. Samtlige olie-selskaber fik en kopi af filmen - simpelthen for at overbevise operatørerne om, at det ikke længere var forsvarligt at bruge dykkere, men at de i stedet for skulle bruge Jacobs kostbare undervandsrobotter. Denne plan lykkedes. I 1995 fik jeg ansvaret for at lave as-built dokumentationen for platformen på Draugen feltet oppe i Norskehavet ud for Kristiansund i Norge. Jeg var konsulent for Norske Shell, som havde sit driftskontor her. Det var den første offshore platform i verdenen, som var blevet installeret på en havdybde større end 250 meter udelukkende ved hjælp af undervandsrobotter. Til arbejdet brugte vi Seaway Condor, som blev ombygget til at huse robotterne. De eneste mennesker, som vi kunne sende ned var dykkere i Drägers panserdragter, men robotterne virkede og vi fik aldrig brug for at sende panserdykkerne ned. Det var meget vemodigt for mig at sige farvel til offshore-dykkerne og det liv, som der tidligere havde været på båden. Nu var det en helt anden type mennesker, som kom ombord. En ære var forbi, og nu har jeg blot filmen tilbage. Når du ser filmen, så forstår du, hvad jeg mener.
Peter Madsen:
Tak for det. Jeg skal lige være helt sikker. Dykkere nede på 450 meter, skriver du. Er der her tale om mætningsdykkere eller dykkere i Drägers panserdragt?
John Genart:
Her taler vi kun om dykkere, som udsættes for vandets tryk (mætningsdykkere). Dykkerne i Drägers panserdragter bliver ikke udsat for vandets tryk og ånder derfor almindeligt atmosfærisk luft. I 1980'erne var man stadigvæk overbevist om, at man ved hjælp af accelererende videnskabelige metoder (med avancerede gasblandinger og blodindsprøjtninger med avancerede stoffer) kunne få mennesket dybere og dybere ned i havet i takt med offshore-felterne, som rykkede længere og længere væk fra kystområderne. Fx var jeg på besøg hos Geesthacht dykkerforskningsfaciliteterne i Tyskland i foråret 1986. Her viste direktøren mig et habitat, hvor fire dykkere var under et tryk svarende til 600 meters dykkedybde. De skulle bo i tankene i måneder, og det ville tilsvarende tage måneder at dekomprimere dem til overfladen fra denne dybde for at undgå skader. Direktøren fortalte mig, at der i Øst-Berlin allerede var taget de første spadestik i et projekt for at teste dykkere ved et tryk svarende til 1000 meters vanddybde. Vi ved alle, at disse projekter fejlede, og at dykkerne døde.
Peter Madsen:
Kære John, så fik jeg endelig min kopi af filmen "Dykket - Fanget i Dybet!" tilsendt og fik den set. Jeg fik filmen, som du sagde via www.cdon.com, som var så venlige at meddele mig, at nu var den endelig igen tilgængelig. Du har ret. Det er en rigtig god og ærlig film inden for din branche. Men, jeg havde lidt problemer med at få danske tekster på - kun norske. Hvad skyldes det?
John Genart:
Kære Peter, Det var skønt, at du fik din kopi af filmen. Den er jo normalt ikke let at finde. Jeg tror ikke, at der findes danske tekster i filmen. Det er norsk film af nordmænd og en film for offshore-operatørerne verden over, og da nordmændene ønsker norsk og operatørerne kun ønsker engelsk, så er dansk yt. Derfor tror jeg ikke, der er lavet andre tekst-spor end norsk og engelsk på DVD'en selvom, der måske står noget andet på coveret. Jeg er lige nu i Stidsvig og ikke i Snekkersten, hvor coveret findes, så jeg kan ikke se, hvad der står på det.
Peter Madsen:
Nåe, nu forstår jeg. Hvis du har tid, så hvad er Drägers panserdykkere?
John Genart:
Der findes endnu et brudstykke af filmen på U-Tube for dem, som endnu ikke har fået filmen. Se klippet her: http://www.youtube.com/
Åh, hvor minderne dog vælter frem. Ligesom dykkeren i filmen havde Ann, så havde jeg min kæreste i Haugesund, med familie, børn og forældre med det hele oppe i fjeldet. Hun ringede efter mig ude på Seaway Condor, da vi blev ramt af en storm en dag i 1993, mens klokken var nede...
Peter Madsen:
Har både set filmen i sin helhed og brudstykket som nævnt. Det er en rigtig god film. Hvad skete der med din familie i Norge. Forlod du bare dem? Og, var du med nede i klokken, da stormen kom?
John Genart:
Hej Peter, Jeg sad i rollen som inspektionsingeniør for Statoil i dykkerkontrolrummet sammen med dykkerlederen, da stormen ramte. Bølgerne flåede skibet ud af position, så klokken svingede væk fra platformen. Dykkeren måtte i hast svømme tilbage i samme spor som sin umbilical for at undgå at hænge fast i platformens afstivninger. Alt endte godt.
Du kan bestille filmen her: http://cdon.dk/film/dykket_-_fanget_i_dypet!-292228
Nyd filmen!
John Genart
Civilingeniør
Sub Sea Offshore Technology Specialist